HOLD JER LANGT VÆK
HOLD JER LANGT VÆK
Jeg er fuldstændig ødelagt💔
Mit klare indtryk er at det er en stor pengemaskine, og en læge uden situationsfornemmelse og empati. jeg er i komplet choktilstand.
Jeg har kæmpet i SÅ mange år på at blive hørt, og langt om længe blev jeg henvist. Efter mange ugers ventetid ankom jeg til en propfyldt ventestue, og der ankom flere kvinder som havde samme tid som mig? (Men der er kun én læge) det var egenligt et godt flow, men jeg bemærkede hurtigt at alle patienter var inde i et tidsrum på 5, Max 10 min… alligevel måtte jeg vente 40 minutter, for at være inde ved hende i 5 min. Hun var SÅ stressende!
Jeg havde forberedt en note med symptomer og en baggrundsfortælling der danner ramme for min bekymring om endometriose. Men så langt kom jeg slet ikke, hun pressede på med hurtige spørgmål, jeg blev afbrudt flere gange og så var det ellers benene i vejret så hun kunne se på sagerne…
Hun forbereder ikke én på at hun stikker scanneren op i én, hun gør det bare.
Hun så ingen tegn på endometriose (men i fleste tilfælde kan dette alligevel kun ses ved operation?) Hun så tegn på PCO og for mange æg. Hun var fuldstændig hyped over alle de æg, og ih og åh hvor er jeg heldig og jeg vil være oplagt som ægdonor, og jeg skal nok blive gravid sagde hun. Men jeg følte mig ikke heldig. Jeg er fuldstændig ulykkelig over de gener, smerter og en fornyelig spontanabort der har været med til at smadre mit liv. Men det havde hun ikke tid til at høre om. Jeg blev sendt ud af døren med en mistanke PCO. Kodein til smerterne og Clomid til infertilitetsbehandling - selvom hun lige havde sagt jeg nok skal blive gravid…
Jeg har på intet tidspunkt fået forklaret hvad der forsager mine smerter og ubehag, jeg har ikke fået forklaret hvad PCO er. Jeg har ikke fået forklaret hvordan de to præparater virker, evt. bivirkninger eller andet. Jeg blev sendt ud af døren med flere spørgsmål end da jeg kom. Det er så uforløsende og jeg er grædefærdig. Jeg føler jeg er blevet svigtet groft. Jeg havde virkelig set frem til at møde en kvinde i øjenhøjde, med tid til at fortælle min historie, med tid til at blive mødt i mine følelser og med tid til at forstå hvad der sker i min krop. Det skete bare ikke. Er det virkelig standarden i dag?
Kære kvinder, jeg fraråder jer på det kraftigste at benytte denne klinik.








