Dybt kritisabel virksomhed
Dybt kritisabel virksomhed. På Langehøjen i Roskilde er der byggeplads.
Ikke nok med at de spærrer vores eneste vej ind (og dermed redningsvej i tilfælde af brand eller ulykke) når de skal hælde beton eller opmagasinere materialer (uden varsel), så benytter de underleverandører, som arbejder alle ugens dage og udfører støjende arbejde både lørdag og søndag. Hverdage starter de også kl. 6, og slutter først om aftenen.
Selv efter påtale fra kommunen 2 gange fortsætter de. Vi bor under 50 meter fra hvor arbejdet foregår, og vi kan derfor ikke engang have vores lille søn sovende udenfor i barnevognen på grund af larmende maskiner - i weekenden!
Desuden er vi punkteret i vores bil fordi de har skåret halvdelen af vores asfalterede vej væk og lagt skarp grus.
Vi er meget trætte af at være naboer til en byggeplads under JCN Bolig.
Fuldstændigt uacceptabelt at man ikke engang kan have fred i weekenden.
Nå ja, så måtte jeg også lige stoppe en af deres østeuropæiske håndværkere i at tømme sit byggeaffald i vores affaldscontainere.








