Kæmpe ros for både proces og resultat!
Vi overtog den 31/3 vores nye Formium hus (Sjælland) og er yderst tilfredse med både processen og resultatet! Der er mange svære valg i et husprojekt, men vi blev fra start guidet igennem processen af byggerådgiveren, Betina, samt design & projektrådgiveren, Christina, som begge var gode til at vise os muligheder, som vi ikke selv havde tænkt på. Vi havde en god ide om, hvordan huset skulle se ud, så vi havde ikke så meget brug for hjælp af Formiums arkitekt, men vi havde et rigtig godt samarbejde med projekteringslederen, Martin, som udviste stor tålmodighed og lavede de detaljerede byggetegninger præcis efter vores ønsker og behov. Selve byggeriet var ikke helt uden udfordringer pga. en presset tidsplan, fejl undervejs, og koordinering af mange forskellige underleverandører grundet specielle ønsker fra vores side, men vi oplevede hele vejen igennem, at byggelederen, Klaus, havde styr på tingene, og fejlene blev accepteret og udbedret uden besvær. Derfor følte vi os også trygge igennem byggeriet, og på trods af den pressede tidsplan overtog vi huset til tiden.
Overordnet set kan vi helt klart anbefale at bygge med Formium, hvis man ønsker et nyt hus, der er mere end et klassisk typehus. Vi snakkede også med andre husfirmaer, men kun Formium tilbød muligheder som snedkerlavet inventar (som alternativ til HTH) og etablering af tempereret vinrum som en del af byggeprojektet. Derudover var Formium de eneste som tilbød en byggenøgle, så vi igennem hele projektet kunne komme ind i huset. Det gjorde, at vi undervejs kunne følge med og opdage eventuelle fejl, som hurtigt kunne rettes, inden de blev til store fejl. Alt i alt en rigtig god proces og et fantastisk flot resultat, som er lige det, vi ønskede!









