Dødsannoncer.dk er bondefangeri
Søgte på min lokale avis' dødsannoncer og blev ledt direkte ind på dødsannoncer.dk. Bestillingen gik sådan set meget nemt, men de var da noget aggressive i korrekturen, som havde en stram deadline. Da prisen kom (2.200,- for en lille 1-spaltet) var jeg da noget forarget, men som alt andet der har med død og begravelse at gøre, tænkte jeg, at dette blot var endnu en udnyttelse af folk i sorg. Det viser sig så at dødsannoncer.dk er en form for "annonce-agent", et (meget) fordyrende led i modsætning til at booke annoncen direkte ved din lokale avis. Jeg handelede i god tro, da jeg blev ledt direkte ind på dødsannoncer.dk og det kostede mig i den grad dyrt. Den lokale avis kunne oplys mig at prisen (booket direkte hos dem) ville være under det halve af hvad jeg betalte.
Derudover ville jeg ved den lokale avis blive guidet i den rette dag at indrykke annoncen i stedet for - som i mit tilfælde - at ende med at min annonce flagrede ensomt på en vilkårlig dag.








