Lad være med at booke dette firma
Jeg kan på ingen måde anbefale nogen at booke dette firma.
Vi havde booket en model til polterabend, hvor det blev lovet, at vi ville høre fra modellen en uge før polterabend for at forventningsafstemme. Jeg hørte aldrig fra en model og rykkede firmaet hver dag i ugen op til, da jeg heller ikke kunne få fat på dem. Dagen inden polterabend får jeg en e-mail, hvor de lover, at der dukker en model op til os. Det er ikke muligt at komme i telefonisk kontakt med dem.
Selvom det er blevet lovet og skrevet, at der er booket en model til os, er det ejeren Mario Vink, der dukker op som model, selvom han hver gang i mails har refereret til en tredje person.
Selve croquistegningen var meget skuffende og mærkelig, hvor han slet ikke har nogen situationsfornemmelse og er ubehøvlet.
Da jeg skal betale, vil han kun have kontanter. Jeg beder derfor om en faktura eller kvittering, hvilket han nægter at give mig, og han vil have pengene med det samme. Jeg giver her også min mening tilkende om, at vi på ingen måde er tilfredse, hvilket han er fuldstændig ligeglad med og vil bare have sine penge.
Efter mine oplevelser med dette firma, vil jeg mene, at det er svindel, hvor Mario Vink prøver at snyde sine kunder. Han lader som om, at han yder en service ved at booke modeller, hvilket ikke sker.
4 September 2019
Unprompted review